ENGAGÉR JER I VERDENEN
Af Cecilie Nexmann Larsen
Den globaliserede verden er en stor legeplads for dem, der tør ønske sig mere af verdenen og forstår at gøre sig til en del af den. Det mener RÆSONs tidligere redaktør Stig Tackmann, der opfordrer unge til at tage ud og erobre verdenen.
Det handler ikke om evolutionen, dinosaurer eller solsystemets opbygning, da Stig Tackmann overtager mikrofonen fra Søren Winther i Øksnehallen. I stedet er der fokus på at udvise verdensengagement og tage del i de muligheder globaliseringen tilbyder os.
Meget at vinde, lidt at tabe
Med en baggrund i et udenlandshold, både som bosat i Berlin med arbejde ved Den Danske Ambassade samt et studieophold på det prestigefyldte Colombia University i New York, har Stig Tackmann selv taget et valg om at søge ud og opleve verdenen. Derfor opfordrer han alle unge til at søge væk fra deres velkendte miljø.
”Oplev en kultur, snak et andet sprog, der er så mange måder at gøre det på...”, henvender Stig Tackmann sig til eleverne fra scenen. ”Det er vigtigt at gøre sig klart, at man ikke på nogen måde mister noget ved at tage af sted, men udelukkende vinder noget ved det.”
Fokus på forbeholdene
Men er det bare så let at tage af sted? Kan man bare pakke tasken, efterlade Vesterbros udtrådte gader for derefter at rejse ud og engagere sig, og dermed kunne kalde sig en Global Citizen?
Ifølge Tackmann er selve beslutningen nem at træffe. Alligevel er det bare ikke helt ligetil at tage af sted. Mest af alt på det personlige plan, hvilket på sin vis er forståeligt nok. De færreste unge studerende kan tage af sted uden først at overveje, hvilke negative konsekvenser det kan have i forhold til både kæreste, venner og det liv, man har gjort til sit eget. Disse bekymringer kan Tackmann kun nikke genkendende til: ”Altså, jeg føler kun, at jeg har fået en masse venner og oplevelser ved at tage chancen og rejse ud. Familien vil selvfølgelig altid være der, men der er desværre nogen af vennerne, der er faldet fra. Jeg prøver altid at sige til mig selv, at dem, der ikke er der, når man kommer hjem, dem har man i princippet ikke brug for,” siger han.
Tag del i fællesskabet
Ud fra sine egne oplevelser, pointerer Tackmann, at det kun kræver energi og tid. Ifølge ham bør man i stedet for at lade tingene stå til og opsøge mulighederne, når de opstår. At tage del i det globale fællesskab og dets muligheder er roden til succes i den globale verden, mener Stig Tackmann.
”Lad vær med at være dovne, lad vær med at sætte jer tilbage og bare lade livet gå forbi. Med internationale problemer som finanskrisen, problemer på jobmarkedet samt klimaproblemer er der rig mulighed for at tage del i den globale verden og det globale fællesskab,” siger Tackmann.
Rodløsheden der følger
Men når vi som unge danskere, og som unge verdensborgere, skal stræbe efter at rejse ud og gør hele verdenen til vores hjem, er der også en bagside af medaljen. Stig Tackmann indrømmer gerne, at rodløsheden langsomt kommer snigende, når først man har taget hul på at rejse og leve i udlandet.
”Jamen det er da helt klart, at man til tider føler rastløsheden, men det gælder også om at tage pauser og finde en base i tilværelsen, et sted eller en lejlighed, du kan vende tilbage til. Ellers kan det godt blive lidt svært at holde fast.” siger Tackmann.
Fastholdelsen
Stig Tackmann holder selv kontakten med dem, der betyder noget for ham ved for eksempel at tage venner eller kæreste med ud og rejse, at besøge venner og bekendte. Derudover er de mange muligheder som skype og facebook tilbyder en stor hjælp. Men han har set, hvordan rastløsheden kan påvirke andre mere:
”Jeg har også venner, der lever i den her rastløshed, og hele tiden er på vej steder hen. De er nærmest allerede på vej til et nyt sted, den dag de ankommer i Københavns lufthavn. Så det er da noget, man skal være opmærksom på.”
Den globaliserede verden – ikke for alle
Hvis man skal have det optimale ud af at udnytte den globaliserede verden, så er det vigtigt at mærke efter, hvad man selv har brug for. Måske er for nogen nok bare at tage to måneder lige syd for grænsen, mens andre har brug for mindst tre år i New Zealand på den anden side af jorden.
Det har Stig Tackmann selv oplevet: ”Min bror havde planlagt at tage et helt år til USA, men efter 4 dage havde han allerede fået nok og var på vej hjem i et fly. Man skal jo ikke spilde sin tid ved at være et sted, man egentligt ikke gider være. Så er det bedre at tage hjem og finde ud af det. Derfor er det også fair nok, hvis man ikke er til det.”
I vores globaliserede verden, med dårlige forhold på arbejdsmarkedet, finanskrisen og klimaproblemer, er der god bund for at tage Stig Tackmanns opfordring op og engagere sig i verdenens situation.
Denne journalist har i hvet fald fået noget stof til eftertanke og en øget interesse for de muligheder, der anes lige uden for vores horisont.